Rio er et produktnavn der dækker over A/S Ribe Jernindustri. Metalstøberiet A/S Ribe Jernindustri blev grundlagt i 1848 og fik indtil 1970’erne opbygget et klippefast ry pga. deres fantastiske støbejernsovne.
Siden da har A/S Ribe Jernindustri udelukkende fremstillet pladejernsradiatorer, lavkonvektorer og andet tilbehør. Rios produktsortiment indbefatter: gulvkonvektorer, lavkonvektorer, specialradiatorer, ventilradiatorer og panelradiatorer.
Virksomheden består udover den originale og største fabrik i Ribe af 2 rør fabrikker der producerer forisolerede fjernvarmerør under navnet Starpipe, Hudevad radiatorfabrikken i Årslev på Fyn, denne fabrik producerer mest planradiatorer, og IKM der beskæftiger sig med indeklimaløsninger.